Hvilket garn skal jeg vælge til mit næste projekt?

Det spørgsmål har du sikkert stillet dig selv på et tidspunkt– og vi er her for at hjælpe. Forskellige garntyper har nemlig forskellige egenskaber, og de er derfor gode til forskellige typer af projekter. Overordnet set kan man opdele garn i tre typer: plante fibre, animalske fibre og kunstigt fremstillede fibre.

Plantefibre kan eksempelvis være bomuld eller bambus, men den mest anvendte er bomuldsgarn. Dette garn kan tåle høje temperaturer, hvilket også er derfor bomuldsgarn egner sig godt til eksempelvis grydelapper, hvor det netop beskytter mod varmen, uden at garnet tager skade. Det er ligeledes godt til klude, viskestykker, bamser o.lign. da det kan vaskes ved 60grader, så bakterierne dræbes. Desuden har bomuld en god sugeevne, hvilket gør dette garn ekstra godt egnet til eksempelvis klude og viskestykker.

Animalske fibre er garn der er lavet af uld fra forskellige dyr, det kan eksempelvis være uld eller alpaka. En af fordelene ved dette garner at det er varmeregulerende, hvilket betyder at man nemmere kan ånde i det hvis man eksempelvis har lavet en trøje. Dette garn egner sig derfor godt til eksempelvis tøj og tæpper.

Kunstigt fremstillede fibre findes ikke i naturen, og er eksempelvis akryl eller polyamid. Dette garn kan ikke tåle høje temperaturer, og bør derfor ikke anvendes til projekter der skal udsættes for varme, som eksempelvis grydelapper, eller ting der skal kunne vaskes ved 60 grader. Dettegarn kan også for nogle virke en smule indelukket, hvis man har lavet en trøje af det. Dette garn anvendes ofte som et billigere alternativ til plantefibre eller animalske fibre, og bruges ofte til eksempelvis tæpper.

Uanset hvilket garn man bruger, om det er plantefibre ,animalske fibre, kunstigt fremstillede fibre eller blandet garn, så anbefaler vi altid at du læser oplysningerne på banderolen (papiret rundt om garnnøglet),i forhold til hvordan garnet skal behandles. Her kan du nemlig altid finde vi vaskeoplysninger mm. som gælder for lige præcis det garn.

Løbelængden på garnet fortæller noget om, hvor tykt garnet er, og bliver ofte opgivet pr. 50 g. På et garnnøgle står det opgivet som eksempelvis 50 g = 175 m, og det betyder at hvis man har et garnnøgle med 50 g og ruller den helt ud, så har man 175 m garn. Hvis garnet er tykt, så er løbelængden mindre, eksempelvis 50 g = 90 m. Hvis garnet derimod er tyndt, så er løbelængden større, eksempelvis 50 g = 280 m.

Hvis man har fundet en opskrift på et projekt man gerne vil i gang med, men ikke bryder sig om garnet, så kan man lede efter noget andet garn med samme løbelængde, og dermed samme tykkelse. Hvis man eksempelvis vil hækle en trøje, hvor der i opskriften er brugt en bestemt slags uld med en løbelængde på 50 g = 120 m, og man synes at garnet kradser, er udgået, er for dyrt eller andet, så kan man lede efter noget andet garn med samme løbelængde. Så kunne man eksempelvis lede efter en anden type uld, bomuld eller noget heltandet. Det vigtigste når man vil finde et alternativ til det garn der er anvendt i en opskrift, er at løbelængden er den samme, og dermed tykkelsen, det giver det pæneste resultat. Løbelængden behøver dog ikke at fuldstændig den samme. Man kan godt tillade at garnets løbelængde afviger en lille smule fra det garn der er anvendt i opskriften, man skal dog være opmærksom på at dette kan få betydning for hvilken størrelse hæklenål man skal anvende for at få hæklefastheden til at passe med den der er opgivet i opskriften.

Hæklefastheden fortæller noget om hvor stramt eller løst man hækler. Nogle hækler naturligt meget stramt, men andre naturligt hækler meget løst. Det betyder at hvis to forskellige mennesker med forskellige hæklefastheder, begge hækler et lille stykker med samme antal masker og rækker, så bliver det ikke lige stort. Hvis man hækler meget stramt, så bliver det relativt småt, og hvis man hækler meget løst, så bliver det relativt stort. Derfor er hæklefastheden ofte opgivet i en hækleopskrift, især hvis det er noget hvor størrelsen er væsentlig som eksempelvis tøj. Hvis man vil hækle et stykke tøj, og ens hæklefasthed ikke passer til det der er opgivet i opskriften, så kommer det færdighæklede produkt ikke til at passe i størrelsen i forhold til opskriften. Derfor er det vigtigt at man, inden man starter på selve projektet, laver en hækleprøve, for at se om ens hæklefasthed passer, så man kan justereden hvis det viser sig at den ikke passer. Hæklefastheden bliver opgivet i masker og rækker på 10x10 cm. Det er som regel opgivet i fastmasker, men det kan variere hvis man eksempelvis primært skal anvende stangmasker i projektet. Der kan eksempelvis stå i en opskrift at 10x10 cm svarer til 24 masker x 26rækker. Så betyder det at hvis man slår 24 masker op og hækler 26 rækker, så skulle man gerne ende med et stykke som er 10x10 cm. Hvis den hækleprøve man har lavet måler mindre end 10x10 cm, så kan man prøve at justere ved at bruge en større hæklenål. Hvis den hækleprøve man har lavet derimod er større end10x10 cm, så kan man prøve at justere ved at bruge en mindre hæklenål. Vi vil dog altid anbefale at man hækler et stykke som er større end 10x10 cm, da det giver en mere præcis hækleprøve, da kanterne kan skabe en ujævnhed som gør maskerne svære at måle og tælle. Så skal man blot lægge en lineal på, og tælle hvor mange masker og rækker der er på 10x10 cm.

Forskellige designere kan anvende forskellige forkortelser eller betegnelser for maskerne, men her kan du finde en oversigt over de mest anvendte forkortelser og betegnelser.

-         Luftmaske: lm

-         Kædemaske: km

-         Fastmaske: fm

-         Halvstangmaske: hstgm / hstm

-         Stangmaske: stgm / stm

-         Dobbelt stangmaske: db-stgm / db-stm

-         Tredobbelt stangmaske: tr-stgm / tr-stm

-         Magisk ring: mr

-         Boblemaske / popcornmaske: bm / pop-m

-         Pufmaske: puf-m / pm

-         Fastmaske indtagning: 2 fm sm / fm-indt

-         Fastmaske udtagning: 2 fm i samme m / fm-udt