Grøn hækling

by Garnlig .dk
At tage fat i garn og hæklenål, kan give mere end blot flotte tæpper, lækre karklude og søde bamser. Flere undersøgelser har nemlig vist at hækling, kan være med til at mindske og forebygge bl.a. stress og angst. De gentagne bevægelser og den nødvendige koncentration bringer nemlig ro i sindet, og øger koncentrationsevnen. Desuden kan roen i sindet også hjælpe til bedre søvn. 
Hos Garnlig vil vi gerne gøre hækling lettere tilgængeligt for flere mennesker, ved at samle en lang række hækle-designere og deres opskrifter ét sted. Samtidig har vi lavet hækleguides med tips, trick og vejledninger, som kan hjælpe nye hæklere godt i gang. Vi håber på, at dette også kan medvirke til at flere har mod på at tage hækling op, og opleve de mange fordele ved hækling.
Udover at passe på mennesker og deres mentale helbred og trivsel, så vil vi også gerne passe på planeten. Det betyder også at vi tilskynder, at man hækler med bæredygtigt garn, som eksempelvis er Oeko-Tex certificeret. Og vi håber at både hæklere og hækle-designere vil være med til at bidrage til dette, og på den måde være med til at udvide brugen af bæredygtigt garn. 
Vi har hos Garnlig også valgt, at alt skal forgå digitalt. Dette er der flere årsager til; det passer bedre på planeten, og det giver en hurtigere service. Ved udelukkende at arbejde digitalt, mindsker vi brugen af papir og alt klimabelastningen ved fragt. Samtidig betyder det at man får sin hækleopskrift umiddelbart efter køb, så man kan komme i gang med sit hækle-projekt med det samme. 
Og hvordan er det så grøn hækling? Faktisk bidrager alt ovenstående til FN's verdensmål nr. 3, 12 og 13, som samlet handler om sundhed og trivsel, ansvarlig forbrug og produktion og klimaindsats. Hos Garnlig er vi stolte over at kunne bidrage til den grønne omstilling i samfundet, og selvom vi blot er en dråbe i havet, så tror vi på at det gør en forskel.
Så tag du endelig fat i garn og hæklenål, og udnyt alle fordelene ved hækling, det er vores klare opfordring!
Hækling er godt for den mentale sundhed og trivsel

Populære artikler

Hæklerier til en regnvejrsdag
Hæklerier fra havet
Påske-hæklerier
Hæklede studentergaver
Lille sød sol